Vilkår

Handelsbetingelser for Tandhjælpen.dk


Betingelserne gælder i det tilfælde, hvor der ikke er indgået andre skriftlige aftaler mellem dig som køber og Tandhjælpen. 

Fortryder du?
Du kan fortryde dit køb i op til 14 dage efter du har modtaget din vare. 
Hvis du har fortrudt dit køb, skal du henvende dig til os pr mail, via brev eller telefon senest 14 dage efter du har modtaget din vare. Med din vare fik du en fortrydelsesformular, du evt. kan bruge, men du kan også ringe på tlf: 42557746 eller sende oplysningerne i en mail til info@tandhjaelpen.dk.
Du skal selv betale for returfragten/portoen, hvis du har fortrudt dit køb.
Ved fortrydelse tilbagebetaler Tandhjælpen det modtagne beløb, dette beløb er inkl. prisen for den oprindelige fragt.

Du kan fortryde købet af alle vores varer. Varen skal returneres i væsentlig samme stand og mængde, som den havde ved modtagelsen. Det vil for næsten alle tandplejeprodukter blandt andet betyde, at den er garanteret ubrugt - altså at den inderste forsegling skal være ubrudt - af hensyn til hygiejnen. 
Har du spørgsmål til noget af alt dette, så kontakt os endelig.

Varernes dokumentation og brugsvejledninger
Når der findes brugsvejledninger til en vare, vil denne vejledning altid følge med varen ud til dig.
Produktbeskrivelser og datablade kan findes på hjemmesiden ved hver enkelt vare, når sådanne beskrivelser findes. Du kan også altid bestille beskrivelser og vejledninger hos os. Har du spørgsmål til brugen af nogle af vores varer, så vil du altid kunne få vejledning og rådgivning. Du kan enten skrive til os på info@tandhjaelpen.dk eller ringe til os på tlf: 42557746.
Tandhjælpen.dk er selvfølgelig ansvarlig for, at varerne opfylder kravene til CE-mærkning.


Køb og bestilling af varer
Varer på Tandhjælpen.dk kan købes online
1. Vælg den eller de varer, du ønsker at købe og læg dem i Kurven.
2. Gå til Betaling og opret en kundeprofil eller hent din kundeprofil, hvis du allerede har én.
3. Vælg betalingsmetode og forsendelsesmetode
4. Acceptér forretningsbetingelserne og godkend ordren
Du får tilsendt en ordrebekræftelse på email efter dit køb.
Har du problemer med handel på Tandhjælpen.dk eller spørgsmål til det, så kontakt os.

Persondatapolitik hos Tandhjælpen
Vi indhenter kun persondata i de tilfælde, hvor dette skulle være relevant for os, og vi vil kun indhente persondata, hvis det er relevant for din aktivitet hos Tandhjælpen.
Ved indsamling, behandling og anvendelse af dine persondata overholder vi altid alle relevante lovbestemmelser.

Hvis du ønsker at købe og modtage et produkt fra os, har vi brug for at indsamle visse persondata for at kunne gennemføre handlen og for at kunne tilbyde dig vores services.
Vi kan indhente oplysninger som f.eks. navn, e-mailadresse, postadresse, leveringsadresse (hvis den varierer fra postadresse), telefonnummer og betalingsoplysninger.

Tandhjælpen indsamler og behandler dine persondata, når du gennemfører et køb af vores produkter, opretter en kundekonto eller sender os spørgsmål, reklamationer eller feedback.

Den dataansvarlige for indsamling, behandling og anvendelse af dine personoplysninger på tandhjælpen.dk er:
Tandhjælpen
Bopladsen 38
9230 Svenstrup J
CVR: 40092080

Dine almindelige kontaktoplysninger som navn og adresse indhenter vi for at kunne levere det produkt, som du har købt hos os. Din e-mailadresse indhenter vi for at kunne sende dig en ordrebekræftelse samt eventuelt en leveringsbekræftelse. Hvis du logger ind via Kundecenter kan du se, hvilke oplysninger vi har under Stamdata, og under Ordre kan du se hvilke bestillinger, du har gjort tidligere.

Når du betaler for dit produkt indsamler vi dit navn, dine kortdata og IP-adresse. De oplysninger, der indsamles i forbindelse med betalingstransaktionen, anvendes og gemmes kun til betalingsafvikling og opfyldelse af den indgåede aftale. Tandhjælpen.dk opbevarer ikke informationer om betalingsmidler fx kortnumre på betalingskort, bankkontonumre eller lignende.
Hvis du ikke ønsker at opgive de persondata, som er påkrævet for at gennemføre et køb af et produkt, vil du desværre ikke have mulighed for at købe produkter af os på vores hjemmeside.

Dine oplysninger vil blive slettet senest 6 år efter, at du har modtaget din vare, da bogføringsloven forpligter os til at opbevare regnskabsmateriale i 5 år efter afslutningen af det pågældende regnskabsår. Oplysningerne videregives eller sælges IKKE til anden side.

Hvis dine varer sendes som pakke, vil oplysningerne om dit navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse blive udleveret til PostNord med henblik på levering af dine indkøb.

Vi har vores webshop og betalingssystem gennem DanDomain A/S, som fungerer som vores databehandler. Alle persondata som du oplyser på vores hjemmeside vil blive opbevaret i DanDomains datacentre.  

Vores regnskabssystem har vi gennem Visma E-conomic A/S, der fungerer som vores databehandler. Persondata opgivet for at få tilsendt faktura, vil blive opbevaret i E-conomics datacentre.

Vi har indgået databehandleraftaler med vores databehandlere, hvilket er vores garanti for, at de overholder gældende regler om beskyttelse af dine personoplysninger.

Som den registrerede har du en række rettigheder, som vi til enhver tid skal sikre opfyldelse af. Du har ret til at anmode os om følgende:

At få adgang til og få rettet/ændret dine persondata
At få slettet persondata
Du har derudover ret til at protestere over behandlingen af dine personlige data, og du har ret til at indgive klage til en databeskyttelsesmyndighed.

Ønsker du ikke længere, at vi skal behandle dine personoplysninger, eller at vi skal begrænse behandlingen af dine personoplysninger, kan du også sende os en anmodning herom til vores e-mailadresse info@tandhjaelpen.dk.

Priser og betaling
Alle priser på Tandhjælpen.dk er inkl. moms og eventuelle afgifter. Priserne er i danske kroner.
Du kan betale med Dankort, MobilePay, bankoverførsel eller elektronisk fakturering via EAN-nummer.

Levering og leveringsomkostninger
De varer, du har købt i Tandhjælpen.dk, sendes til dig med levering fra PostNord. Det betyder, at din pris for fragt afhænger af PostNords takster.
Du kan vælge mellem almindelig post og Quick-post. Prisen beregnes ud fra dit indkøbs samlede vægt og du vil altid kunne se prisen for din fragt, inden du betaler.
Køber du for mindst 500,00 kr inkl. moms er fragten gratis for dig.
Dine varer sendes fra Svenstrup J så snart, vi har registreret din betaling. Vi hæver aldrig din betaling før varen er pakket og afsendes fra Svenstrup J. På den måde er du sikker på, at vi har varerne på lager og de er på vej til dig, inden du betaler.
Alle ordrer behandles senest den førstkommende hverdag. 
Leveringstiden for almindelige forsendelser er 2-5 dage. 
Leveringstiden for Quickpost er 1 dag og varen afsendes fra Tandhjælpen seneste førstkommende hverdag. 
En levering anses for fuldført, når du modtager din vare. 

Risiko og ansvar
Risikoen og ansvaret for varer købt hos Tandhjælpen overgår til dig som forbruger på leveringstidspunktet.

Klager og reklamation
Du har 24 måneders reklamationsret. Det vil sige, at du indenfor 24 måneder fra du modtager varen, kan klage over eventuelle fejl i produktet. Hvis din vare har fejl skal du hurtigst muligt kontakte os. Du kan kontakte os pr mail eller telefon - vores kontaktoplysninger står her på siden og også under Profil.
Nogle af vores varer har en holdbarhedsdato, i det tilfælde er det denne dato, der gælder som reklamationsfrist.
Ved reklamation betaler vi omkostningerne for returforsendelsen.

Andre klagemuligheder
En klage over en vare eller tjenesteydelse købt hos Tandhjælpen.dk kan indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens vej 35, 2500 Valby. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk
EU-Kommissionens online klageprotal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her: http://ec.europa.eu/odr
Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse: info@tandhjaelpen.dk

Kontakt
Tandhjælpen
Bopladsen 38
9230 Svenstrup J
Telefon: +45 44557746
E-mail: info@tandhjaelpen.dk